Kender du de 3 dystre sandheder om salgsbreve, som du er nødt til at se i øjnene, hvis du vil skabe indhold, der sælger? De 3 sandheder, der tilsammen beskriver den ’tilstand’ den typiske læser befinder sig i, når hun kaster blikket på din tekst første gang – og som du død og pine er nødt til at ruske hende ud af, hvis du vil gøre dig forhåbninger om, at sælge noget til hende?

Bullets - dit skarpeste skytsDe 3 sandheder er …

  • Hun læser ikke din tekst med det samme
  • Hun tror ikke på dine ord med det samme
  • Hun gør eller køber ikke noget med det samme.

Umiddelbart lyder det som hårde odds at være oppe imod – men et indgående kendskab til din målgruppe, et godt produkt, et uimodståeligt tilbud – og ikke mindst de rette virkemidler, er du godt hjulpet.

Et af disse virkemidler er bullets (eller punktopstilling som det hedder på dansk). I mine øjne er det et af de allerstærkeste af slagsen.

– Hvorfor?

Du ved allerede, at læseren ikke læser din tekst med det samme. Hun skimmer den. Scroller og scanner den for relevant indhold. Derfor er måden, du formatterer din tekst på afgørende for, at læseren bliver suget længere ind i teksten og begynder at forholde sig til dine ord.


Dit skarpeste skyts

Det er med andre ord ikke nok at fokusere på indholdet alene. Du er også nødt til at tænke på tekstens visuelle udtryk og sikre dig, at du skaber ’kroge’ i teksten, der gør det let for læseren at fange essensen i dit budskab.

Det er her bullets kommer ind i billedet …

Bullets er ideelle til at præsentere dit skarpeste skyts – fordelene og udbyttet ved dit produkt på en overskuelig måde, så de vækker nysgerrighed hos læseren og giver hende lyst til at dykke længere ind i teksten.

Sammen med andre elementer som overskriften og underoverskrifter skiller bullets sig ud fra resten af teksten, fordi de er nemme at skimme – især hvis du har sørget for at skabe masser af luft omkring dem.

Men det handler selvfølgelig om mere og andet end blot at formattere tilfældig tekst, så den er pænt og nydeligt opstillet i punkter. Du skal vælge dine ord med omhu …

Her er 5 hurtige tips til, hvordan du sikrer dig, at dine bullets bliver læst:


5 tips til effektive bullets

  1. Sørg for at dine bullets udtrykker en klar fordel, et udbytte eller et løfte
  2. Korte bullets med enkle formuleringer er lettest at afkode
  3. Symmetri giver øjet ro – hold dine bullets på samme antal linjer
  4. Undgå at opdele dine bullets i flere niveauer (f.eks. 4, 4.1., 4.1.1. osv.)
  5. Undgå monotoni – formulér dine bullets forskelligt, så de ikke virker for ens.

Lær at skrive magiske salgstekster

De 5 tips herover er blot et lille udpluk af ’hemmelighederne’ bag effektive bullets.

Du kan lære mere om, hvordan du skaber effektive bullets i dine salgstekster på workshoppen Skriv skarpe salgstekster.


Vil du ha’ mere inspiration?

GRATIS E-BOG: 7 psykologiske triggers der booster din salgstekstDownload min e-bog med 7 psykologiske triggers, der booster din salgstekst. Den er ganske gratis!

DOWNLOAD e-bogen her!

Rikke MoosGod læselyst!

Rikke Moos

[email protected]
Tlf.: 60 93 44 11