Følelser eller logik? Hvad sælger bedst?

Ved du, hvad en af de mest vitale ’ingredienser’ i en magisk salgstekst er?

Det er føøøøølelser … Eller rettere ord og sætninger, der vækker eller forstærker følelser hos læseren. ’Emotional triggers’ hedder de på godt engelsk.

Jeg siger ikke, at du helt skal droppe at appellere til læserens rationelle side. Men vi køber oftere med hjertet (følelserne) – og retfærdiggør bagefter købet med rationelle argumenter.

Vi vil gerne føle os mere værd, se bedre ud, være mere kendte, være mere lykkelige, være rigere, være mere succesfulde osv. Og det driver vores købsbeslutninger.

Med andre ord … følelser sælger!

 

Tallene taler for sig selv …

En undersøgelse gennemført af det engelske Institute of Practitioners in Advertising (IPA) viser da også, at det giver bedre resultater at slå på følelser frem for logik i markedsføring. Undersøgelsen er baseret på data fra 1400 succesfulde ’case studies’ fra de sidste 3 årtier.

Den konkluderer, at reklamekampagner, der primært appellerer til følelser, er mere profitable end kampagner med rationelle argumenter og indhold. Her er tallene:

Sigt efter hjertet!Case-virksomhederne melder om markant større indtjening med kampagner med …

Rent emotionelt indhold – 31 %
Rent rationelt indhold – 16 %
En kombination af emotionelt og rationelt indhold – 26 %.

Kampagner med rent emotionelt indhold performede altså dobbelt så godt som kampagner med rent rationelt indhold (31 % vs 16 %).

 

Hvad betyder det for dig?

Det betyder, at det giver god mening at slå på følelser i dine salgstekster, hvis du vil se resultater. Dit job som skribent er at identificere de følelser hos din ideelle kunde, der er relevante at appellere til i forhold til produktet, du vil sælge – og væve ’emotionelle triggers’, der vækker og forstærker disse følelser, ind i teksten – på en sober måde vel at mærke …

For målet med en emotionel tekst bør aldrig være at manipulere læseren til at købe. Det handler i stedet om at skabe et bånd mellem læseren og dit produkt på et følelsesmæssigt plan ved at øge hendes bevidsthed om en udfordring, et problem eller en drøm hun har, som dit produkt ’tilfældigvis’ kan hjælpe hende med.


Vil du ha’ mere inspiration?

GRATIS E-BOG: 7 psykologiske triggers der booster din salgstekstDownload min e-bog med 7 psykologiske triggers, der booster din salgstekst. Den er ganske gratis!

DOWNLOAD e-bogen her!

 

Rikke MoosGod læselyst!

Rikke Moos

[email protected]
Tlf.: 60 93 44 11