I artiklen ‘Sådan opbygger du din salgstekst‘ kunne du læse om det klassiske værktøj AIDA-modellen, der kan hjælpe dig med at skabe et godt flow i dine salgstekster. Som du måske husker, står det første ’A’ i modellen for ’Attention’. Det gør det, fordi du er nødt til at fange din målgruppes opmærksomhed, hvis du vil gøre dig forhåbninger om, at din tekst bliver læst. Og det er ofte lettere sagt end gjort …


Hiv din læser ud af dagdrømmeriet

Hiv læseren ud af dagdrømmenFor folk i din målgruppe bliver ligesom dig eksponeret for et hav af marketingbudskaber hver eneste dag. Du er derfor nødt til at være synlig i mængden. Men synlighed er sjældent nok til at få deres opmærksomhed. For hvad nu, hvis de har drønende travlt? Hvis de er optaget af noget, der er mere spændende end det, du har at byde på? Hvis de skal nå en deadline på arbejdet? Eller hvis de bare er langt væk i tankerne?

Hvordan hiver du dem ud af dagdrømmeriet eller det arbejde, de er optaget af – og får ’øjenkontakt’ med dem? Hvordan får du dem til at vende deres fulde opmærksomhed mod dig og tune ind på dit budskab?


Nøglen til effektive salgstekster

Ja, se det er lidt af en udfordring. Det kræver, at du har et klart billede af, hvem dine læsere er – FØR du giver dig i kast med at skrive din tekst og strukturere den efter AIDA-modellen. Dette billede er nemlig nøglen til …

  • Hvilke mentale ’knapper’ du skal trykke på for at få læseres opmærksomhed
  • Hvilket sprog der matcher læseren bedst
  • Hvordan du skruer en overskrift sammen, der vækker interesse hos modtageren og giver ham lyst til at læse videre
  • Hvordan du skaber en åbning, der giver læseren en fornemmelse af, at den her tekst er skrevet til lige præcis ham, så han bare må læse videre
  • Hvad der skal til for, at læseren oplever dig som en troværdig afsender
  • Hvilke egenskaber, fordele og hvilket udbytte ved dit produkt, du bør lægge vægt på, når du præsenterer dit tilbud
  • Hvilke indvendinger modtageren eventuelt har mod dine produkter
  • Hvordan du præsenterer dine argumenter på en overbevisende måde, så læseren indser, at dit produkt er så uundværligt, at han bare må eje det.
  • Har du denne viden, og formår du at bruge den rigtigt i dine tekster, vil du med stor sandsynlighed opnå bedre resultater med dine tekster.

 

20 kritiske spørgsmål du bør kende svaret på

Nu er du sikkert nysgerrig efter at vide, hvordan du tegner en klar profil af din typiske læser. Det kan du gøre på flere måder. En af dem er at involvere et marketingbureau, der via spørgeundersøgelser, dataanalyse og kundeinterviews kan hjælpe dig med at definere dine kundearketyper. Men mindre kan også gøre det.

Min foretrukne metode er at søge svarene på en række spørgsmål, inden jeg kaster mig ud i at skrive teksten. Spørgsmål, der hjælper mig med at komme helt ind under huden på min modtager, og som giver mig et billede af, hvordan jeg skal skære min tekst for at optimere responsen.

Her er listen af spørgsmål, der kan hjælpe dig godt på vej:

  1. Er din typiske modtager en mand eller en kvinde?
  2. Hvor gammel er han/hun?
  3. Hvilken stilling har personen?
  4. Hvor bor han/hun?
  5. Hvad ved personen om dig og din virksomhed?
  6. Kender han/hun allerede dit eller et konkurrerende produkt?
  7. Hvilke motiver har modtageren til at købe dit produkt? Emotionelle/rationelle?
  8. Hvilke udfordringer står personen overfor, som dit produkt evt. kan afhjælpe?
  9. Hvad forventer han/hun at opnå ved at købe dit produkt?
  10. Hvad kan få modtageren til at udsætte købsbeslutningen?
  11. Hvilke indvendinger har personen eventuelt mod at købe dit produkt? (pris, indhold, omdømme mv.)
  12. Hvad vil personen gerne have mere af i livet?
  13. Hvad vil personen gerne have mindre af i livet?
  14. Hvad holder ham/hende vågen kl. 3 om natten?
  15. Hvad ønsker personen sig mere end alt andet her i livet?
  16. Hvad er personens vigtigste værdier?
  17. Hvordan ser han/hun sig selv?
  18. Hvordan ser andre ham/hende?
  19. Er han/hun en ”hjerte-” eller ”hjerneperson”?
  20. Hvad frister personen mest: løftet om rigdom eller fjernelse af bekymringer?

Det er sikkert ikke alle spørgsmål, du har lige let ved at skaffe svaret på. Og måske synes du, at nogle af de mere personlige spørgsmål virker irrelevante i forhold til det, du sælger.

Men sandheden er, at ved du, hvad der interesserer, motiverer, frustrerer og bekymrer din typiske modtager – og formår du at bruge denne viden, så læseren får en oplevelse af, at du forstår ham eller hende – så er der gode chancer for, at personen hænger på hele vejen … og at ’dialogen’ ender med et salg.

 


Vil du ha’ mere inspiration?

GRATIS E-BOG: 7 psykologiske triggers der booster din salgstekstDownload min e-bog med 7 psykologiske triggers, der booster din salgstekst. Den er ganske gratis!

DOWNLOAD e-bogen her!

 

Rikke MoosGod læselyst!

Rikke Moos

[email protected]
Tlf.: 60 93 44 11


Kender du de 3 dystre sandheder om salgsbreve, som du er nødt til at se i øjnene, hvis du vil skabe indhold, der sælger? De 3 sandheder, der tilsammen beskriver den ’tilstand’ den typiske læser befinder sig i, når hun kaster blikket på din tekst første gang – og som du død og pine er nødt til at ruske hende ud af, hvis du vil gøre dig forhåbninger om, at sælge noget til hende?

Bullets - dit skarpeste skytsDe 3 sandheder er …

  • Hun læser ikke din tekst med det samme
  • Hun tror ikke på dine ord med det samme
  • Hun gør eller køber ikke noget med det samme.

Umiddelbart lyder det som hårde odds at være oppe imod – men et indgående kendskab til din målgruppe, et godt produkt, et uimodståeligt tilbud – og ikke mindst de rette virkemidler, er du godt hjulpet.

Et af disse virkemidler er bullets (eller punktopstilling som det hedder på dansk). I mine øjne er det et af de allerstærkeste af slagsen.

– Hvorfor?

Du ved allerede, at læseren ikke læser din tekst med det samme. Hun skimmer den. Scroller og scanner den for relevant indhold. Derfor er måden, du formatterer din tekst på afgørende for, at læseren bliver suget længere ind i teksten og begynder at forholde sig til dine ord.


Dit skarpeste skyts

Det er med andre ord ikke nok at fokusere på indholdet alene. Du er også nødt til at tænke på tekstens visuelle udtryk og sikre dig, at du skaber ’kroge’ i teksten, der gør det let for læseren at fange essensen i dit budskab.

Det er her bullets kommer ind i billedet …

Bullets er ideelle til at præsentere dit skarpeste skyts – fordelene og udbyttet ved dit produkt på en overskuelig måde, så de vækker nysgerrighed hos læseren og giver hende lyst til at dykke længere ind i teksten.

Sammen med andre elementer som overskriften og underoverskrifter skiller bullets sig ud fra resten af teksten, fordi de er nemme at skimme – især hvis du har sørget for at skabe masser af luft omkring dem.

Men det handler selvfølgelig om mere og andet end blot at formattere tilfældig tekst, så den er pænt og nydeligt opstillet i punkter. Du skal vælge dine ord med omhu …

Her er 5 hurtige tips til, hvordan du sikrer dig, at dine bullets bliver læst:


5 tips til effektive bullets

  1. Sørg for at dine bullets udtrykker en klar fordel, et udbytte eller et løfte
  2. Korte bullets med enkle formuleringer er lettest at afkode
  3. Symmetri giver øjet ro – hold dine bullets på samme antal linjer
  4. Undgå at opdele dine bullets i flere niveauer (f.eks. 4, 4.1., 4.1.1. osv.)
  5. Undgå monotoni – formulér dine bullets forskelligt, så de ikke virker for ens.

Lær at skrive magiske salgstekster

De 5 tips herover er blot et lille udpluk af ’hemmelighederne’ bag effektive bullets.

Du kan lære mere om, hvordan du skaber effektive bullets i dine salgstekster på workshoppen Skriv skarpe salgstekster.


Vil du ha’ mere inspiration?

GRATIS E-BOG: 7 psykologiske triggers der booster din salgstekstDownload min e-bog med 7 psykologiske triggers, der booster din salgstekst. Den er ganske gratis!

DOWNLOAD e-bogen her!

Rikke MoosGod læselyst!

Rikke Moos

[email protected]
Tlf.: 60 93 44 11